Foto af artikel bag mur.
Her er ocr:
TECH 25. NOVEMBER 2025, 14.14
igitalisering af velfærdsstaten
sker nu på trods af danskernes
ønsker, viser en ny befolknings- undersøgelse fra forskningsprojektet Algoritmer, Data og Demokrati (ADD), der offentliggøres tirsdag.
Ved seneste måling i 2023 var 58 procent af danskerne enige i, at digita- lisering af velfærden er til gavn for borgerne. Den tillid deles nu kun af 42 procent. Et mindretal.
Og det er ifølge Rikke Frank Jørgensen, fungerende forsknings- chef på Institut for Menneskerettig- heder, et meget alvorligt problem.
»Tillid er en fuld-
; FAKTA stændig i afgørende forud- Algoritmer, d sætning for at demokrati
fortsætte udrul- Algoritmer, Data & De
ningen af det (ADD) er et tværfagligt f digitale velfærds- formidlingsprojekt, der ; samfund«, siger at demokratiet styrkes & hun. udvikling.
Projektets vision er et. Helene Friis hvor organisationer, virk
demokratiske institutior
Ratner, medforsk- støttes af digitale tekno
ningsleder i ADD hvor den teknologiske ui og professor på bæredygtig i miljømæss DTU, er enig. økonomisk forstand. Projektet støttes afvVil! »Det effektive og Velux Fonden, der stø
velfærdssamfund forskning, miljø, sociale hviler på en høj projekter i ind- og udlant grad af tillid. Så "HH når tilliden grundlæggende falder,
trues mange af forudsætningerne for
en digital velfærdsstat«, siger Helene
Friis Ratner.
Undersøgelsen giver ikke noget svar på, hvorfor danskernes tillid er styrt- dykket de seneste to år.
HI Ifølge Helene Friis Ratner er der flere mulige forklaringer. En er, at danskerne kan have fået | |
dårlige oplevelser i mødet med den digitale velfærdsstat. En anden er den seneste tids fokus på myndighedernes afhængighed af amerikanske techgi- ganter i en tid med ændrede geopoli- tiske relationer til USA under præsident Donald Trump. En tredje er bekymring for uproportional overvåg- ning fra den danske stat, der kan være fremkaldt af regeringens forslag om at forstærke overvågningen, blandt andet med en ny PET-lov, en EU-lov om 'chat-kontroP' og en 'tryghedspakke'.
»Det er helt afgørende, at vi finder ud af, hvorfor det her skred er sket. Ellers er det meget svært at adressere problemet. Der er nok flere årsager, og de ser nok forskellige ud for forskel- lige dele af befolkningen«, siger Helene Friis Ratner.
Andre målinger
Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
ADD's undersøgelse flugter med en nylig undersøgelse fra Advokatsam- fundet. Den viser, at myndighedernes overvågning af borgerne er sprunget frem som en af de vigtigste grunde til, at danskerne oplever en forringet rets- sikkerhed. Ole Spiermann, formand for Advokatrådets Grundrettigheds- udvalg, peger på de politiske forslag om øget overvågning som sandsyn- lige forklaringer på det pludselige skred.
Derimod strider undersøgelserne umiddelbart imod en befolkningsun- dersøgelse fra Digitaliseringssty- relsen, der sidste år viste, at 82 procent af danskerne har tillid til offentlige digitale løsninger. Men ifølge rapporten fra Mandag Morgen, der står for analysen til ADD, viser det tal kun, at danskerne har tillid til løsnin- gernes driftssikkerhed, mens den nye undersøgelse viser, at danskerne samtidig er mere kritiske over for statens forvaltning af de data, der indsamles, lyder vurderingen fra Mandag Morgen.
Den underbygges af, at andelen af danskere, der har tillid til, at staten forvalter data på en ansvarlig og sikker måde, er faldet fra 62 til 51 procent på to år. Skaber fortsat ulighed ADD-undersøgelsen viser også, at digi- taliseringen fortsat skaber ulighed. Hver ottende dansker -12 procent - har opgivet forsøg på at finde infor- mation om f.eks. regler for barsel, klagemuligheder og/eller muligheden for at søge om offentlige ydelser, fordi de er løbet sur i det digitale. Den andel har ikke rokket sig.
»Digitalisering kan mange gode ting i forhold til at gøre velfærdsstaten fleksibel, tilgængelig og effektiv. Men det er supervigtigt, at vi ikke dermed skaber et samfund, hvor der bliver nogle nye former for ulighed og nye pres på vores rettigheder«, siger Rikke Frank Jørgensen, Institut for Menneskerettigheder.
Hun har i mange år talt for at sætte borgeren i centrum og inddrage fagforeninger, ældregrupper og mino- ritetsgrupper i designet af nye systemer, så det sikres, at de kan bruges af alle.
»Men det er vi stadig ikke i mål med«, siger hun. JENS BOSTRUP