Heller ikke i Danmark skorter det på mørke kræfter, som ikke mener, at man kan besidde grundlæggende rettigheder udelukkende i kraft af, at man er et menneske – et medlem af arten homo sapiens.
Sådan et projekt vil altid være ideologisk, for hverken træer eller græs kan give os "rettigheder”. Snakken om rettigheder bliver nødvendiggjort af at leve i en stat, som jo per definition er en autoritær social konstruktion i den betydning, at den beror på udøvelse af autoritet over en befolkning, om nødvendigt gennem politiets, militærets og institutionernes udøvelse af fysisk og psykisk vold samt sanktioner.
I løbet af Europas historie har der stort set aldrig været uddeling af rettigheder til mennesker i kraft af deres medlemskab af menneskearten. Tværtimod har man udnævnt hele fremmede befolkningsgrupper som ikke-mennesker eller som ikke-civiliserede for at legitimere systemisk overgreb, magtanvendelse og tvang imod dem.
Der fandtes ikke reelle menneskerettigheder under monarkiernes tid, og under Romerriget handlede det ikke om at være menneske, men borger. På europæisk makroniveau “opfandt” Frankrig konceptet, da republikanerne afsatte monarkiet, adelen og kirken under den første revolution sidst i Opysningstiden. Siden da har det taget Napoleonskrigene og to verdenskrige, før de europæiske lande var klar til at støtte et forsøg på at etablere menneskerettigheder.
Projektet har aldrig været uden modstand. Det er selvfølgelig meget spekulativt sagt, men typer som Støjberg og Kjærsgaard hører til den strømning, som før verdenskrigene nok ville have have benægtet at fx sorte eller arabere overhovedet var mennesker – som minimum ville de tilhøre en laverestående race. Kjærsgaard har jo allerede været ude og sige at muslimer er mennesker på et lavere civilisationsniveau. Mon Støjberg er uenig? Det tror jeg ikke selv, at hun er, men jeg ved det ikke.
Verdenssamfundet har gjort forsøget med de her menneskerettigheder i mindre end et århundrede. På FN-niveau har intet været juridisk bindende. I Europa har man haft en tættere kobling mellem ord og handling, og har derfor oprettet en domstol til rettighederne, og fået noget juridisk bindende indført.
At udtræde af disse bindende menneskerettigheder kan ønskes af forskellige årsager, men som udgangspunkt er det vel enhver politikers våde drøm, fordi det bringer folkestyret et skridt tilbage mod det feudale samfund, hvor de herskende klasser bare skrev regler efter forgodtbefindende. De behøver ikke tage højde for menneskets værdi i sig selv. Så vil nogen måske hellere lave "danskeres rettigheder" eller "statsborgernes rettigheder", så man kan anvende statens magt og tvang endnu hårdere mod bestemte minoriteter i landet, som ikke tilhører disse kategorier, mens man præsenterer sig selv som handlekraftig og med “god” etos. Det er der uden tvivl stemmer i. Men også her er der tale om en tilranelse af magt. Mere magt til politikerne og mindre til vælgerne.
Det mest overraskende er for mig, hvor villige nogle vælgere er til at støtte de her forslag om at pille deres egne rettigheder fra hinanden, simpelthen fordi politikere lykkes med at overbevise dem om, at der er nogen andre, der ikke fortjener sådanne rettigheder. Det er ikke overraskende fra et historisk perspektiv, men man kniber sig alligevel i armen. Der er nogle mennesker derude, der virkelig tror på, at rettighedsfjernerne i det politiske etablissement nok skal holde hånden under dem. Det tvivler jeg stærkt på, kommer til at ske.
PS: Med hensyn til “modernisering” så mener hun jo “pillet fra hinanden, så vi kan diskriminere mere”, så kan kun sige at rettighederne i forvejen er et fortløbende politisk eksperiment, som selvfølgelig vil ændre sig på den lange bane, men det hun reelt siger er “mere diskrimination lige nu og her, ellers så ud med konventionen, så vi kan få mere diskrimination nu og her”. Sådan læser jeg det i hvert fald selv.