Hvis alt går vel, så tager vi i Ikea I morgen og henter lidt småting vi mangler.
Blandt andet har jeg opgivet at være en fornuftig voksen og besluttet at jeg vil have den her gule blæksprutte til sofaen i stedet for gule puder som jeg ellers først havde i tankerne:

Og så har jeg også kig på det her gulvtæppe til at have min kontorstol at rulle rundt på så gulvet bliver skånet lidt:

Jeg indså bare hen over julen at livet er for kort til at være voksen og ordentlig, så vi har allerede et par trådløse natlamper, der egentlig var tiltænkt børn. Den ene er formet som en glad lille løve, der lyser i en hyggelig orangegul farve og den anden er en kæk lille figur, hvis hoved kan indstilles til at lyse med alle mulige farver, inklusiv en disco-funktion. Da min kæreste opdagede at den kunne det, tog han den til sig med det samme og han går jævnligt rundt med den i huset når det er mørkt.
Har også udkig på en legetøjskiste fra fætter br, som ville være perfekt at opbevare skitsebøger i - for dem har jeg fanme mange af. Den har hjul så det bliver bare mega nemt at støvsuge! Jeg forstår faktisk overhovedet ikke hvorfor min kæreste begyndte at grine ad mig da jeg bragte det op. Det er ikke min skyld at alle de andre møbelbutikker har et fuldstændigt fantasiløst udvalg når det kommer til opbevaring.
Edit:
Mission accomplished!








