EnligSvale

Jeg tror, det må handle om, at folk er glade for at kunne lade gratis når de er hjemmefra, eller de er bange for at stå i en situation, hvor de uventet bliver nødt til at lade midtvejs og ender med at betale en meget høj pris. Jeg ved ikke, hvor ofte det skal være aktuelt, før man begynder at kunne spare på det, men der må skulle en del til. Vi har kørt omkring 70k km i vores elbil, og den har i den periode ladet på ladestander max 5-6 gange.

Ud over Clever er løsningen vist typisk, at man har en ladeboks gennem et selskab, der tracker forbruget på boksen og refunderer et beløb, der matcher elafgiften på den strøm, man har brugt, og det betaler man så et abonnement for. Jeg syntes dog, det var noget af en jungle, da jeg kiggede på det, og i sidste ende har vi nu varmepumpe og betaler derfor alligevel ikke elafgift ud over de der 4.000 kwh, så vi har bare en ladeboks, der er blevet tilsluttet eltavlen af vores egen elektriker. Hvis man har muligheden, må det være den bedste løsning - med mindre man bruger Clever og kører helt vildt langt om måneden (eller har en elbil med ualmindeligt højt forbrug).

Jeg tænkte over det, mens jeg lavede risalamande den anden dag. Risalamande synes jeg har ry for at være en ret hvis ikke usund så i hvert fald kalorietæt dessert. Noget hvor man tænker, at det går, fordi vi får den én gang om året. Men jeg ved 100%, hvad der er i min risalamande. Det er mælk, ris, mandel, fløde, vanilie og sukker. Sukker tæller måske som ultraforarbejdet? Men der var mindre sukker i min risalamande til 12 mennesker, end jeg ville have puttet i en ret lille omgang muffins eller noget i den retning. Jeg tror, der er mange ting, som vi spiser til hverdag, der er meget værre for os, end risalamande er. Måske endda ting vi tror er sunde. Det er uhyggeligt, synes jeg.

I min svigerfamilie har vi et lodtrækningssystem, hvor alle voksne giver gave til én anden voksen. Så er der lidt bedre budget, og man kan give noget spændende til én i stedet for at prøve at være kreativ til mange. I min egen familie får jeg kun af mine forældre. Hustruen og jeg har givet hinanden i gave, at vi uden skam kan købe noget til os selv, vi gerne vil have (jeg købte et grafikkort til min aldrende pc). Så jeg får kun gaver to steder fra, og det har jeg det rigtig fint med. Jeg er nemlig også elendig til at finde på ting. Mine ønskelister bliver nemt til ting, jeg selv har villet købe, men så har jeg ikke fået taget mig sammen til at gøre noget ved det.

Mht. bogen så kan du måske give råd ud fra de problemer, som teksten har? Fx at den beskrivende tekst på sin egen måde er smuk men skal strammes op, fordi det er svært at forstå, hvad der egentlig foregår, og at den her ordrige beskrivende tekst ikke stemningsmæssigt matcher dialogen, fordi ordforrådet er anderledes. Det er nok de primære råd jeg ville give, hvis jeg vidste, der ikke var brugt AI, men det er også nogle af de ting, der udstiller, at der nok faktisk er brugt AI til at skrive det. Hvis forfatteren ikke bliver konfronteret med beskyldninger men bare får at vide, at det samlet set ikke fungerer, så er det måske lidt nemmere at sluge? Teksten er jo på en måde en omvendt Brandon Sanderson. Hans prosa er ikke ligefrem stor lyrik, men hans worldbuilding er altid gennemført, og du forstår altid, hvor alle er, og hvad de gør. Og han har rigtig mange læsere, fordi folk forstår det. Den tekst du har fået er på overfladen velskrevet, men den er næsten uforståelig.

Nå, nu kom jeg i gang om den historie igen. Jeg har tænkt meget over den og snakket om den med min hustru, der arbejder meget med AI i det daglige, så den ligger mig åbenbart meget på sinde :)

Fedt med børnenes gaver i øvrigt! Mine har også pakket en hel masse ind, og det er faktisk så hemmeligt, at jeg ikke ved, hvad det er, men vores rodeværelse er fyldt med indpakkede ting efterhånden.

Du er velkommen til at sende et kapitel til mig, og så samler jeg gerne lige op om hvad jeg tænker. Har dog ikke nødvendigvis særlige kompetencer for at spotte AI.

Mine 16 gb begynder at hænge gevaldigt i bremsen, og fordi det er så længe siden jeg købte dem, kan jeg ikke bare købe matchende blokke længere, så hvis jeg skal have mere, skal jeg vist helst starte fra 0 med en helt ny slags. Det er en træls udskrivning, synes jeg. Jeg havde også godt tænkt på, at priserne var noget høje og ikke så nemme at gennemskue. Det her må så være en del af forklaringen.

Jeg brændte mig i hvert fald en del på den studieordning :) tilmeldte mig mange fag, som jeg afmeldte mig fra igen, når eksamen nærmede sig, og jeg aldrig havde været der. Blev kun færdig med absolut hiv og sving. Omvendt, hvis man havde initiativet, så var der mulighed for nogle spændende forløb :) som du fx siger, praktik og udland osv.

Jeg var på lingvistik med varierende grad af faktisk deltagelse fra... 09 til 13, må det have været. Så jeg startede i kælderen - hvor jeg også i forvejen havde taget en bachelor i noget andet - og sluttede i Nobelparken.

Sjovt, Lingoblog er i hvert fald delvist drevet af min gamle underviser Peter Bakker :)

I så fald må vi have slået vores folder på de samme gule gange :)

Det der ramte mig ved Messerschmidts indlæg var nok meget, at han skrev, at ordbøger ikke skulle være "laboratorier for ideologisk eksperimentering". Det synes jeg er stærke ord fra en mand, der tydeligvis har ideologiske intentioner med den danske ordbog. At kalde dokumentation af sproglig udvikling for ideologisk eksperimentering er i sig selv ret ideologisk.

Jeg er i øvrigt enig med dig i, at ordbogen gerne skulle kunne gøre begge dele.

Noget jeg synes er interessant - og måske ironisk - er, at den danske ordbogs overlevelse tages så alvorligt af fx dansk folkeparti. Se fx Morten Messerschmidts indlæg her på lingoblog https://www.lingoblog.dk/at-vaerne-om-ordene-er-at-vaerne-om-faellesskabet/, hvor han beskriver ordbogen som et slags anker, som forhindrer sproget i at stikke i alle mulige retninger og i øvrigt tage den danske kultur med.

Det er skørt, fordi jeg i høj grad oplever ordbogen som et værktøj til at dokumentere sproglig udvikling og ikke til at facilitere sproglig stilstand, men ordbogens støtter er åbenbart ikke enige om, hvad ordbogen overhovedet er til for.

Jeg klarede det først på formiddagen. Jeg bor et sted hvor der kun er et enkelt valgbord, men til gengæld var der ingen kø, da jeg kom, så det var hurtig klaret.