Oberon

Jeg er fuldstændig ligeglad med menneskerettighederne, så jeg har intet imod at fjerne privilegiet hvis årsagen er vold mod personalet.

Polariseringen i samfundet er næsten eksklusivt drevet af vores gæsters adfærd. Fx vil hver ansat der udsættes for vold resultere i polariseringen af hele deres fanilier og en god sjat af deres kollegager.

Det er hvad der bliver givet af forklaring i artiklen. Du kunne evt. læse den.

Psykiatriske patienter og folk med nedsat kognitive funktioner er undtaget.

Det her forslag er primært rettet mod de mange mellemøstlige indvandrere, der udviser en meget aggressiv og voldelig adfærd over for sundhedspersonalet.

»Hvis man har noget, som ikke er akut, og som ikke er livstruende, så vil man få at vide, at det må du selv finde en løsning på. Så må du betale dig til at få hjælp et andet sted. Hvis du kommer med en blindtarm, der er ved at sprænge, så vil du stadigvæk kunne få hjælp, men hvis du kommer, fordi du har lidt ondt i knæet, så vil du få at vide, at det må du selv finde løsning på,« siger Rasmus Stoklund.

@SorteKanin@feddit.dk

Apropro din kommentar tidligere med ikke at måtte diskriminere baseret på herkomst...

Det er dog et godt tiltag. Hvis man bliver dømt for at vold mod en ansat i sundhedsvæsenet, så skal en del af straffen selvfølgelige indebære at man mister privilegiet at være dækket af selvsamme sundhedsvæsen. De ansattes krav på ikke at blive udsat for vold rangerer naturligvis højere end en voldelig persons ret til at få behandling.

Jeg ville personligt også udstrække det til folkeskolen, men man skal vel starte et sted.

Men skal jeg forstå det som om at du mener at den eneste måde at få statsborgerskab på vil være at gifte sig med en der allerede har statsborgerskab og få børn med dem? Så det vil fx være umuligt for en enlig at få statsborgerskab? Og et par der rejser hertil kan heller ikke få statsborgerskab?

Kan du ikke se at den tankegang om at “rigtig etnicitet = rettigheder” og “forkert etnicitet = ingen rettigheder” er præcis den samme tanke som slaveejere og nazister brugte i fortiden til at retfærdiggøre deres undertrykkelse af andre mennesker?

Det gør den ikke, nej.

Først og fremmest var hverken slaveri eller nazisme forankret i etnicitet. Slaveri har altid været både et inter-etnisk og tvær-etnisk fænomen. Det handlede blot om at skaffe billig arbejdskraft og evt. undertvinge sig fremmedes land, ligesom med den nuværende masseimmigration. Nazisterne tog heller ikke udgangspunkt i etnicitet, men tog i stedet udgangspunkt i raceteori og biologisk determinisme. Derudover er diskrimination af etnicitet ikke en bestanddel af racisme, ellers ville det være racisme at diskriminere folk for at være nazistiske hvis de voksede op i et nazistisk område. Ligeledes ville det forkert at uddele hele områder af et land til kun én del af befolkningen, fx Canada og de indianske stammer.

hvad end dog det betyder, ren etnicitet findes ikke

Etnicitet er medlemskabet af et fællesskab, der har en fælles kultur og/eller afkomst.

Vi bliver ved med at høre, at vi skal holde med og hjælpe ukrainerne, men hvis vi tage din kommentar her for gode vare, så giver det jo ingen mening. Hvad er en ukrainer? Hvorfor skal vi hjælpe dem, hvis de ikke findes? Hvorfor ikke bare hjælpe russerne? De befinder sig jo også i Ukraine?

Vi ved dog udemærket godt hvem fra Ukraine der er ukrainere. Vi ved også godt, hvorfor vi skal hjælpe ukrainerne i stedet for russerne: fordi Ukraine tilhører den ukrainske nation og ingen andre, præcis ligesom Danmark tilhører den danske nation og ingen andre.

Du kobler fejlagtigt etnicitet sammen med ret til at bestemme, men det er ikke sådan det fungerer.

Det er netop selve præmissen bag den den westfalske model som vi stadig følger: alle folkeslag, dvs. alle nationer, har ret til deres egen nationalstat hvor de alene regerer. Nationalstaten er det magtaparat nationen bruger til at sikre sig selv et sted, hvor de ikke er underlagt fremmede folkefærds religioner og kutymer.

Idéen om at statsborgerskab skal være udgangspunktet for rettigheder og privilegier, syntes jeg er noget liberalt vås. Det syntes jeg egentlig også Grønland påviser. Vores nuværende model med Grønland er, at Grønlænderne reelt har magten over Grønland, da de kan kræve den når som helst de ønsker. Der er ikke et Grønlandsk statsborgerskab, og det er ikke engang sikkert at der kommer et.

Et mere clean eksempel er New Zealand, hvor der ikke kræves statsborgerskab af nogen art for at stemme, stille op eller regere landet. Der er en række andre lande, som heller ikke bruger statsborgerskab til nationalvalg.

Men pointen er at etnicitet, altså medlemskab af en given nation, burde være det vigtigeste element ved uddelelsen af rettigheder. Alternativet er opløsningen af nationalstater, hvilket jeg på ingen måde ser som en god ting. Så kan vi fx helt oplæse grænserne mellem Ukraine og Rusland, det er jo alligevel ligegyldigt hvilken nation der bestemmer hvor, eller hvad?

Moralisering fra folk der ikke ser problemer i at lade fremmede mennesker have kontrol over landet er jeg ligeglad med. Det ville jo være selvdestruktivt at tage imod det.

Hvis vi taler forbrydelser mod menneskeheden, så er islam i sig selv jo toppen af poppen. Der findes ingen grænser for uhyrlighederne muslimerne i islamiske lande begår mod hinanden og især mod dem fra fremmede kulturer.

At inviterer store mængder af dem hertil er ikke anerledes end at anerkende deres religiøse praksis og velsigne deres udøvelse af den her.

Ligesom visse ideologier bare er onde og udøvere af dem bør diskrimineres mod (fx facisme, nazisme og kommunisme), så er der selvfølgelig også religioner og endda kulturer der er onde og hvor udøverne bør diskrimineres mod.

De krav er ikke nok, nej. De krav er mere eller mindre meningsløse ift. at vurdere ting som statsborgerskab.

Statsborgerskab er et forhold til staten. "Dansker" er en etnicitet.

Bedre med balkanisering på tværs af etniske linjer?

Siden jeg faktisk er en dansker, ja.

Hvis man har kommet til landet med et fremmed sprog, fremmed religion, fremmed kultur og ikke har frakastet sig noget af det for at assimilere sig og kun mænger sig med andre fremmede i et lokalt parallelsamfund... hvordan kan man så ses som dansker?

Den anden side af dette er at enhver der kommer hertil lovligt og assimilerer sig anerkendes fuldt ud som danskere. Udfordringen er dog at assimilere sig i første omgang, hvilket er en nær umulighed når man allerede har en eksisterende kulturel baggage. Det er nok kun muligt i tilfælde af danskere, der adopterer udlændingebørn som spæd.