dybber

Debatindlæg fra Politiken, her er et uddrag:

Vidste du, at alle patientjournaler i Østdanmark ligger i et amerikansk system (Sundhedsplatformen), hvor firmaet bag har fuld adgang til de følsomme oplysninger? Dette rejser en række alvorlige spørgsmål om datasikkerhed, privatliv og national suverænitet.

…

Et amerikansk selskab har ikke alene teknisk adgang til danske patientdata – de kan også potentielt anvende dem til at udvikle kunstig intelligens til sygdomsprognoser og behandlingseffekter, hvis der kommer en ændring i den amerikanske lovgivning.

…

Hvad hvis de amerikanske myndigheder (anført af den amerikanske præsident) beslutter, at disse data betragtes som amerikansk ejendom? Hvad hvis danske patienter mister kontrollen over deres egne sundhedsoplysninger?

…

Det er uholdbart i denne tid, at et amerikansk firma sidder på vores sundhedsdata – især når det er en erklæret målsætning for dem at samle patientdata fra millioner af patienter verden over. Kontrollen over vores sundhedsdata bør ikke ligge uden for Danmarks og EU’s grænser. Risikoen for misbrug eller tab af suverænitet er for stor. Sundhedsdata er noget af det mest følsomme, vi har

…

Det er på tide, at vi tager ansvar for vores sundhedsdata og sikrer, at de forbliver på danske eller europæiske hænder. Er vi virkelig villige til at løbe risikoen ved at lade stå til? Tiden er nu til at se sig om efter et andet journalsystem til Østdanmark.

Kontrakterne er af forskellig længde. Alt efter, hvornår personen blev ansat. Med bilag svinger kontrakterne med at være på mellem 40 og 70 A4-sider.

(…)

»Det er ganske omfattende aftaler. En stor del af teksten er skrevet på engelsk, og det er juridisk meget kompliceret. Det er tydeligt, at de delvist er udformet til amerikanske forhold. Derfor er det meget svært for personer, som skriver under på de her ansættelseskontrakter, at vide, hvad de forpligter sig til og giver samtykke til«, siger Lena Maier Söderberg. Så store dele af ansættelsekontrakterne er taget direkte fra amerikanske kontrakter og overført til Sverige uden hensyn til lokale forhold og svensk lovgivning?

»Ja, kun dele af teksten er tilpasset svenske love. Resten er baseret på amerikansk lovgivning, og det vil formentlig ikke være gyldigt ved en svensk domstol. Men hvis man skriver under, så tror man måske, at man skal følge det, der står i aftalen«.

Især to punkter skiller sig ud. I kontrakterne er der både en konkurrence- og en hemmelighedsklausul, fortæller Lena Maier Söderberg.

»En ansat, som stopper hos Tesla, må ikke i seks måneder lade sig ansætte i et konkurrerende firma. Den her type konkurrenceklausuler findes på det svenske arbejdsmarked, men de anvendes i forhold til personer, som sidder på forretningshemmeligheder og har indsigt i firmaets udvikling og markedsstrategier. Altså den type af information, som faktisk er hemmelig og fortrolig«, siger chefjuristen og tilføjer:

»Men det her handler jo om bilmekanikere, som ikke har adgang til forretningshemmeligheder. Og det bliver ganske svært for en mekaniker at finde et andet job på en arbejdsplads, som ikke betragtes som konkurrerende. Det kan få store konsekvenser for den enkelte mekaniker«. Desuden er der altså også en klausul om fortrolighed.

»Ansatte skriver under på en hemmelighedsklausul, som gælder for evigt. Du må aldrig afsløre information, som handler om Tesla. Der er en økonomisk bøde på et halvt års løn, hvis du bryder denne klausul. Samtidig fremgår det ikke klart, hvad man ikke må afsløre. Det virker, som om det kan være alt muligt«, siger Lena Maier Söderberg.

Hun peger på, at det er i strid med hovedreglen på det svenske arbejdsmarked, hvor man skal kunne anvende den viden og erfaring, som man har fået i sit tidligere job. Undtagelsen er lønmodtagere i en høj stilling, der har en viden, som kan skade virksomheden og dens forretning.