this post was submitted on 05 Sep 2026
11 points (100.0% liked)

Feddit.dk

1446 readers
33 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer - men husk at tjekke om der ikke er et andet fællesskab der kunne passe først!

founded 3 years ago
MODERATORS
 

Et interessant indlæg der rammer mange af de tanker jeg selv har om hvorfor vi ser den splittelse i samfundet omkring naturen i dag.

Med afsæt i indlægget følger lidt af mine betragtninger.

På den ene side har man en gruppe af mennesker der i bund og grund ser mennesket som unaturligt og al vores indflydelse på omgivelserne er nærmest per definition skidt.

Det er ofte de samme mennesker der fælder skov, hegner det ind, sætter tamdyr ud og kalder det vild natur. Alt sammen for at genskabe den natur der var for 1000 år siden.

Den logik finder jeg meget underlig. Målet lyder selvfølgelig fint, men i min verden er det ikke meget anderledes end at dyrke en kornmark, det produkt man ønsker er blot anderledes.

På den anden side står der folk der får ondt i øjnene af læhegn og randzoner, jorden skal jo udnyttes fuldstændig (det er vores ret!), og det er jo langt mere effektiv bare at køre lige ud med ploven i stedet for at køre i cirkler rundt om. Alt imens alt omkring dem dør, eller eksploderer i antal.

Efterhånden som debatten bliver mere og mere polariseret drukner midten i larm, og de fleste bliver drevet mod fløjene af mere og mere rabiate udtalelser og handlinger fra den ene eller den anden fløj.

Ulven udstiller i allerhøjeste grad hvordan de forskellige natursyn slår gnister.

Den ene side synes det er fantastisk og et tegn at naturen bliver vildere og vi bare skal leve i pagt med naturen.

Den anden side synes den mest naturlige reaktion på et rovdyr der æder dine husdyr vil være at slå rovdyret ihjel, (gerne dem alle)

Hvad er i bund og grund mest "naturligt?"

Det virker som om mange menneskers natursyn er blevet romantiseret til at handle om naturlig vildmark, store vidder og rigt naturliv. Fuldstændig som forestillingen om landbruget var romantiseret tidligere.

Der bliver rigtig hurtig blandet mange følelser ind i det.

Personligt er jeg af den overbevisning at mennesket hører til.

Det ligger i menneskets natur at forme omgivelserne til vores formål og høste af det overskud vi finder i naturen.

(Der er jo heller ikke mange der synes en bæver der opdæmmer og oversvømmer områder er unaturligt, eller myrer der holder bladlus som kvæg for den sags skyld.)

Det er det der har gjort os til den alt dominerende art på jorden.

Samtidig giver det så os også et ansvar for at forvalte de omgivelser vi har.

Giver det mening nogen af de tættest befolkede områder i verden samtidigt skal have vild og "urørt" natur over det hele?

Personligt så jeg hellere at vi i Danmark skabte et noget mere sammenhængende landskab. Hellere hæve naturindholdet 5% på hele arealet end 100% på 5% af arealet.

Ja vi skal have mindre landbrug, men naturen skal ikke være et museum vi tager på besøg i i weekenden. Nok se, ikke røre.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] BlaestEgnen@feddit.dk 10 points 17 hours ago (2 children)

Jeg har haft en del snakke med folk der befinder sig omkring midten af emnet, folk der enten har brugt naturen i 50 år (jagt) og derigennem set dens forandring. Men også folk der er uddannede gartnere med speciale i eksempelvis vildtpleje.

Der er en klar enighed, langt udenfor byen. At landmændene bare har stået til og fortsat med at drive mere og mere rovdrift. Alle gårdene bliver større og de presser naturen, især i forhold til gylle, så meget den kan.

På den anden side står der folk der får ondt i øjnene af læhegn og randzoner

Det største problem der er i forhold til læhegn, er at de er alt for smalle. Det er ikke muligt for edderfugle at gemme sig fra en ræv, ved at være inde i et smalt læhegn. De skulle gerne op på 15 meters bredde, og også gerne endnu bredere. Så er der ikke ligeså meget duft i kanten, og ræven vil have større problemer med at finde vadefuglene.

Det er ofte de samme mennesker der fælder skov, hegner det ind, sætter tamdyr ud og kalder det vild natur.

Vi har ikke forstået rewilding i Danmark, det er et fænomen der primært fungere ved at genindført rovdyr. Der frit kan bevæge sig på større naturområder. Der har været utroligt gode resultater steder i Spanien, hvor man har genindført gribbe

Ulven udstiller i allerhøjeste grad hvordan de forskellige natursyn slår gnister.

Vi har brug for ulven, i hvilket omfang kan diskuteres. Men når husdyrsavlere ikke sætter rigtigt hegn op, så har jeg ikke ondt af dem. Hegn de kunne få så meget støtte til, at det næsten var gratis.

Vores krondyr bestand er gået fuldstændig balalajka, ulve er enormt dygtige til at spise klovbærende vildt. Det er ikke realistisk at vi selv kan regulere krondyr, for ellers havde vi gjort det.

Og hvad er god/positiv natur? Er et fantastisk godt spørgsmål. Hvis jeg skal forsøge at omfavne det i en kort sætning vil det være noget nær.

Symbiosen imellem forskellige levende organismer, nok til de andre kan mødes/opleves, men ikke så mange at epidemier opstår.

Hvor det er svært at få anden del af sætningen til at opstå, uden en form for indflydelse af rovdyr.

[–] TwoTiredMice@feddit.dk 7 points 16 hours ago* (last edited 16 hours ago)

Vores krondyr bestand er gået fuldstændig balalajka

Krondyr smager i øvrigt rigtig godt, og er et bæredygtigt alternativ til oksekød. Der er lokale slagtere/gårde der er autoriseret til at sælge vildtkød og man kan også købe det fx her: https://klosterhedensvildt.dk/produkt-kategori/krondyr/.

[–] Tralle@feddit.dk 4 points 16 hours ago* (last edited 16 hours ago) (1 children)

Der er en klar enighed, langt udenfor byen. At landmændene bare har stået til og fortsat med at drive mere og mere rovdrift. Alle gårdene bliver større og de presser naturen, især i forhold til gylle, så meget den kan.

Helt enig. Men det er ikke ene og alene bøndernes skyld. Det er lovgivningen der har gjort det muligt for dem. Det er jagten på profit der driver det. De har "bare" fulgt loven (de fleste af dem) Det er vildt at se hvor forarmet landbrugsarealet er blevet bare i løbet af mit korte liv.

Vores krondyr bestand er gået fuldstændig balalajka, ulve er enormt dygtige til at spise klovbærende vildt. Det er ikke realistisk at vi selv kan regulere krondyr, for ellers havde vi gjort det.

Kronvildtet har bredt sig som det har pga landbruget. Og er den på et unaturligt niveau? Og er det et problem? Eller har den været lav og blot ved at finde det niveau fødetilgangen giver mulighed for?

Giver dig helt ret i Forvaltningen af kronvildt er lidt håbløs, den savner sammenhæng på tværs af skel, og det hele bunder i at der sidder en flok forstokkede nossefår og går op i hvor store horn der er på hjortene og at det vil give ramaskrig hvis Jens Jensen ikke kan sidde 1. september og skyde kronhjort på hans 1 ha markstrimmel mellem to skovområder.

At forvalte kronvildt er fuldt realistisk, vi kunne udrydde dem hvis vi ville. Det er politisk fnidder der besværliggør det.

Vi har brug for ulven, i hvilket omfang kan diskuteres. Men når husdyrsavlere ikke sætter rigtigt hegn op, så har jeg ikke ondt af dem. Hegn de kunne få så meget støtte til, at det næsten var gratis.

Vi har ikke brug for ulven. Den er et eksperiment.

At hegne hele Jylland ind i ulvehegn er simpelthen ikke en realistisk løsning. At folk gang på på gang lægger skylden over på dyreejerne finder jeg simpelthen vanvittigt. Det er et udtryk for en arrogant bedrevidenhed der intet andet end splittelse fører med sig.

Hvorfor skal folk i København bestemme at nu skal folk på landet i Jylland have det her ekstra arbejde og udgifter (de skal selv lægge ud for hegnet før de får støtte) og sove dårligt om natten fordi vi synes det kunne være rigtig sjovt og åh så skønt at I lige har de her ulve rendende.

Ulven er en katastrofe for sammenhængen mellem land og by i Danmark.

Symbiosen imellem forskellige levende organismer, nok til de andre kan mødes/opleves, men ikke så mange at epidemier opstår.

Så er det jo heldigt at mennesket er det mest effektive rovdyr der nogensinde har eksisteret på jorden 😉

[–] BlaestEgnen@feddit.dk 8 points 15 hours ago (1 children)

Kronvildtet har bredt sig som det har pga landbruget. Og er den på et unaturligt niveau? Og er det et problem? Eller har den været lav og blot ved at finde det niveau fødetilgangen giver mulighed for?

Når vi giver dem adgang til mad, så er det selvfølgelig naturligt de fortsat forplanter sig.

Men de områder der nu er ulve, har vi hørt en del bønder gå fra. At råbe op om deres marker blive plyndret, til at det i dag er på et niveau de kan leve med. Blandt andet fordi ulven gør at krondyrene driver mere, og ikke længere står stille på en mark.

Hvorfor skal folk i København bestemme at nu skal folk på landet i Jylland have det her ekstra arbejde og udgifter

Hvad med den øvrige befolkning i Jylland? Der er slet ikke så stor modstand som mange tror, har de sidste to år boet i et område med ulve. (Godt nok lige flyttet til København)

Der er stadig et efterslæb af manglende lovgivning, eksempelvis iforhold til hvad man må gøre hvis man møder en nærgående ulv på jagt.

Hele måden regulering i dag foretages på, er også til grin. Det at man skal have en problem ulv vurderet fra ministeriet før den må skydes, gør at det er ganske svært at ramme de rigtige ulve fra koblet. - Der kunne man godt give mere autonomi lokalt, men med en efterfølgende vurdering. Hvor man eksempelvis kan lave klare regler såsom, en ulv indenfor et byskilt må jages ud og reguleres.

Så er det jo heldigt at mennesket er det mest effektive rovdyr der nogensinde har eksisteret på jorden 😉

Problemet med mennesket, er at den udgør en betydelig risiko for at skabe pandemier på den måde den har valgt at organisere sig på

[–] Tralle@feddit.dk 2 points 11 hours ago* (last edited 11 hours ago)

Men de områder der nu er ulve, har vi hørt en del bønder gå fra. At råbe op om deres marker blive plyndret, til at det i dag er på et niveau de kan leve med. Blandt andet fordi ulven gør at krondyrene driver mere, og ikke længere står stille på en mark.

Men tror du de sætter deres jagtleje ned på den baggrund? :)

Hvad med den øvrige befolkning i Jylland?

Jeg tror det er meget lokalt, ingen i området/omgangskredsen hernede sydpå er på team ulv hvert fald. Men okay, vi har set nedsmeltningen i sverige på tæt hold og konen er kva sit arbejde tæt på det.

Personligt har jeg som sådan ikke noget mod ulven direkte, den er et dyr, gør hvad dyr gør. Men på baggrund af erfaringerne fra Sverige havde jeg virkeligt ønsket vi aldrig havde fået den. Der er kun lorte løsninger, splittelse og hysteriske mennesker i begge lejre.

Problemet med mennesket, er at den udgør en betydelig risiko for at skabe pandemier på den måde den har valgt at organisere sig på

Men det virker ikke til at vi får slået os selv ihjel på den konto alligevel...