this post was submitted on 20 Mar 2026
23 points (100.0% liked)

Feddit.dk

1394 readers
2 users here now

Et meta-forum for nyheder, meddelelser og debatter omkring Feddit.dk i sig selv.

Man er også velkommen til at poste her hvis der ikke er nogen andre fællesskaber der passer.

founded 2 years ago
MODERATORS
 

Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

God weekend!

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] Klorofyl@feddit.dk 9 points 6 days ago* (last edited 6 days ago) (3 children)

Den kommune jeg er ansat i har netop udmeldt at der fremover vil blive opsat kontrolforanstaltninger.

  • Det vil sige GPSovervågning på biler.

Data skal bruges til at optimere den såkaldte flådestyring, samt som dokumentation for hastighedsoverskridelser der så kan medføre ansættelsesretlige konsekvenser i form af en adfærdskorrigerende samtale, tildeling af advarsel, indstilling til afskedigelse eller i værste fald bortvisning.

  • Overvågning af arbejdsrelaterede systemer

formålet er overvågning af it systemer og kontrol med om nogen misbruger den data kommunen har tilgængelig.

  • Kontrol om kørekort

Giver vel meget god mening

  • Ret til kontrol på stof- eller alkoholpåvirkning

modsættelse af kontrol kan medføre bortvisning.

  • Videoovervågning indenfor og udenfor bygninger.

Formålet er mindskning af hærværk samt sikring af medarbejderes tryghed.

Ved ikke helt hvad jeg synes om det. Det kan godt føles som kontrol af medarbejdere, selvom det ikke direkte er argumentationen. Føler det grænseoverskridende at blive videoovervåget.

[–] Tralle@feddit.dk 4 points 5 days ago (1 children)

Det er satme godt man har gode ansatte man stoler på...

Nej, folk arbejder ikke i de 37.5 timer (eller mere) de er på arbejde om ugen. Hvis de bliver kontrolleret og pisket til det vil jeg garantere trivslen falder drastisk.

Men hey, så kan vi ansætte nogle flere til at kontrollere at folk arbejder når de er på arbejde, og på sigt også nogle til at kontrollere at de kontrollerer korrekt.

Fuck jeg hader new public management eller hvad fuck det her er.

[–] madsenandersc@social.vivaldi.net 4 points 5 days ago (1 children)

@Tralle @Klorofyl

Jeg tror, at en del af GPS-overvågningen - ud over de fordele, man kan få med noget ordentlig flådestyringssoftware - nok har lidt med reglerne for vanvidskørsel at gøre.

Vi havde på et tidspunkt en lokal vognmands- og kurervirksomhed i den lille by, jeg bor i, og hver aften omkring kl. 22 kunne vi se tre-fire-fem af firmaets små lastbiler og store varevogne komme flyvende med stadig vildere fart gennem byen på vej til Esbjerg efter gods.

En aften gik det så vildt for sig, at en Ford Transit tog den venstre rundt om et helleanlæg i en kurve, for ikke at miste kontrollen på grund af for høj hastighed.

Vognmanden havde endog meget svært ved at tro på mig, da jeg skrev til ham for at høre, om han havde hentet sine chauffører hos en lokal smågriseproducent - de kørte i hvert fald som svin.

Når man ved, at arbejdsgiveren kan få køretøjet konfiskeret ved den slags kørsel, kan jeg et eller andet sted godt forstå, at man vil have en mulighed for at stoppe den slags, før det går helt galt.

Jeg er med på, at det skal være en balance mellem tillid og overvågning, men om ikke andet har man i hvert fald muligheden for at checke, om eventuelle klager har noget på sig eller ej.

Specielt med køretøjer kan det være ret svært at sortere gode medarbejdere fra dårlige, hvis man ikke ser deres kørsel selv.

[–] Klorofyl@feddit.dk 3 points 5 days ago* (last edited 5 days ago) (1 children)

Umiddelbart skriver kommunen at alle bøder og konfiskerede biler betales af skyldige medarbejder.

Men ja bøder og vanvidskørsel har noget med gpsovervågningen at gøre. Sammen med optimering af flådestyring, som du skriver.

[–] madsenandersc@social.vivaldi.net 4 points 5 days ago (1 children)

@Klorofyl

Jeg kunne forestille mig, at man kunne være lidt nervøs for at skulle plukke hår af en skaldet. 🙂

Jeg ved, at der er andre arbejdsgivere, der også kræver at medarbejderen er erstatningspligtig, hvis et køretøj konfiskeres, men hvis det er en bil til måske en halv million, vil nogen jo ikke være i stand til at finde de penge i praksis - i hvert fald ikke hurtigt nok til at kunne få et nyt køretøj på gaden indenfor en brugbar tid.

[–] Klorofyl@feddit.dk 3 points 5 days ago (1 children)

Jeg kunne forestille mig, at man kunne være lidt nervøs for at skulle plukke hår af en skaldet. 🙂

Uden tvivl. Den bil jeg råder over koster 300k uden afgifter. Og jeg sender også andre ud i den som jeg ved har en ret dårlig økonomi.

Men tror også det er yderst usandsynligt at nogen bliver taget for vanvidskørsel. Der skal alligevel en del til.

@Klorofyl

Jo, selvfølgelig - det har du da heldigvis helt ret i. Jeg tror måske, den største risiko ligger i spirituskørsel og hensynsløs kørsel, mere end ren hastighed.

Jeg synes, jeg kan huske noget om en lastbilchauffør, som blev taget med en promille på over 2.0 i en lastbil - det bliver noget op ad bakke at hente de penge hjem hos ham, specielt hvis han samtidig kæmper med et alkoholproblem.

[–] Sommerhaven@feddit.dk 4 points 6 days ago (1 children)

Min første tanke er hold da op!. Det er okay at have det, med noget blandede følelser over det. Nogle vil måske synes, det er fint, hvis det øger sikkerheden eller effektiviteten. Jeg er i gruppen der vil føle det som et brud på tilliden. Hvad er det, der vejer tungest for dig? Er det selve overvågningen, manglen på gennemsigtighed, eller mangel på tillid af medarbejdere?

Jeg tror faktisk jeg ville gå Lokal-MED vejen, er det lovligt, at "overvåge" medarbejder sådan ?

[–] Klorofyl@feddit.dk 3 points 5 days ago (1 children)

Lokal-med er allerede inddraget og har godkendt.

Hvad er det, der vejer tungest for dig? Er det selve overvågningen, manglen på gennemsigtighed, eller mangel på tillid af medarbejdere?

En kombi. Men det kommer også an på omfanget. Hvis der kommer videoovervågning op ved indgangen til kommunen, er det fint. Hvis det kommer op på folks kontore, er det alt for meget.

[–] Sommerhaven@feddit.dk 4 points 5 days ago (1 children)

Oh. Hvad har deres reaktioner umiddelbart været? Foruden de jo har godkendt.

Årh ja, det har vi også, altså overvågning ved indgangen, grundet nogle meget uheldige episoder.

Jeg tænker den med overvågning af computeren er vel over grænsen?

Kom også til, at tænke på, hvad hvis nogen bruger egen bil? Det gør de fleste i min afdeling.

[–] Klorofyl@feddit.dk 3 points 5 days ago (1 children)

Udmeldelsen kom på e-boks fredag eftermiddag. Så den nærmest samtidig med at jeg skrev indlægget her. Så kender ikke baggrunden.

Ja det med computere er i overkanten.

Der er vist ingen der bruger deres egne biler.

[–] Sommerhaven@feddit.dk 4 points 5 days ago

Okay, spændende hvad der sker og hvad du gør.

Det ville for mig, fylde lidt. Og give noget stof til tankerne. :/

[–] SorteKanin@feddit.dk 2 points 6 days ago (1 children)

Jeg synes egentlig GPS-sporing af kommunale vogne virker okay, og videoovervågning af bygninger osv. er vel fint, så længe det ikke er direkte videoovervågning af ansatte og hvad de laver mens de er på arbejde. Videoovervågning inde i bygninger omkring indgange kan give mening, men nok ikke på et kontor.

formålet er overvågning af it systemer

Hvad skal det sige? Overvågning på arbejdscomputere? Det synes jeg er for meget. Det er som at have chefen kiggende over skulderen konstant.

[–] Klorofyl@feddit.dk 3 points 6 days ago (1 children)

Ja overvågning af arbejdsconputere. Nogen kan tage en medarbejders gøren og laden på computeren til stikprøvekontrol.

[–] SorteKanin@feddit.dk 3 points 6 days ago (1 children)

Okay det er grænseoverskridende. Det ville jeg aldrig gå med til.

[–] Klorofyl@feddit.dk 3 points 5 days ago (1 children)

Men hvad kan jeg gøre ved det? Ud over at skifte arbejde.

[–] SorteKanin@feddit.dk 3 points 5 days ago (1 children)

Måske noget med tillidsrepræsentant? Ved ikke helt hvad de officielle klagemuligheder er. Men ja, jeg er priviligeret i den forstand at jeg nok ville prøve at finde et andet arbejde og nok ikke ville have alt for svært ved det.

[–] Klorofyl@feddit.dk 4 points 5 days ago

Vores tr vil falde helt til jorden i sådanne en sag. Han vil sige at det ikke er hans bord, hvilket det nok heller ikke er. Og han vil desuden ikke have en chance. Juraen i det er utvivlsomt allerede undersøgt.

Jeg er heldigvis også så priviligeret at jeg kan finde nyt arbejde virkelig hurtigt. Jeg er bare også så priviligeret, at mit nuværende job geografisk er placeret, så det kun er en omvej på to minutter at køre børnene i skole, hvilket er et mega, mega stort plus.